søndag den 25. juli 2010

Paris, Paris!

Faldt lige over det her billede taget i Marais en formiddag for et par uger siden. Kan man andet end at blive lidt forelsket?

Havefest på hemsen

På en pariserweekend for et par uger siden faldt jeg over de her wallstickers på udsalg i Habitat. De er vist egentlig beregnet til et børneværelse, men synes jo også at de passer helt fantastisk ind i mit "soveværelse" hvor det er ganske svært at hænge noget op.


Søndagsstemning på min lille altan

Tilbagevenden til de gamle dyder....

"Camilla: Du bliver afsat den dag, de gamle dyder igen kommer på mode!". Det var ordene fra en af mine gode venner for nylig - som en kommentar til nedenstående billede. Naturligvis mente han, at jeg var lige en tand for husmoragtig af en singlepige at være. Reflekterede naturligvis en del over det efterfølgende - og kom frem til, at jeg faktisk ikke synes, han har ret. For de gamle dyder er jo kommet på mode! I de sidste par måneder har jeg læst en masse blogs og fundet ud af, at jeg langt fra er den eneste, der synes, det er fantastisk at udrette noget med sine hænder. Jeg er vild med alt der lugter af æstetik, og er der noget, man selv kan lave - jamen så er jeg klar! Kort sagt tror jeg på, at livet bare bliver en tand mere festligt, hvis det er fyldt med farver og kontraster!
Med denne her blog håber jeg på at kunne inspirere nogle af jer, der allerede så rigeligt har inspireret mig til at blive endnu mere kreativ :)