Er snart på vej til min nytårs veninde-getaway i London! Behøver jeg sige, at jeg glæder mig?
Har dog ikke de store erfaringer med England, så hvis der er nogen af jer, som kan anbefale de lækre steder (mad, shopping, kultur) ville det være skønt. Hvis ikke, improviserer vi ;).
Sidder pt. i tog til Kbh. Har lavet endnu en abe i værtindegave, og forsøger mig nu med en hue. Spændt på at se om der kommer noget brugbart ud af det - men man skal jo udfordre sig selv... Føler mig dog en kende voksen ved at gå i gang med en mønster fra Hjemmet!
tirsdag den 28. december 2010
søndag den 26. december 2010
Hjemmelavede julegaver til familien
- jeg tror de bragte lykke :)
Sammenplantninger til mændende, der er fuldstændig umulige at finde gaver til. Inspiration fundet her - men med lidt improvisation fra min side....
Sammenplantninger til mændende, der er fuldstændig umulige at finde gaver til. Inspiration fundet her - men med lidt improvisation fra min side....
Abe ud fra mønster af Kaptein Biff til min mor.
Sushi til min svigerinde som er vild med - ja, sushi. Helt improviseret.
fredag den 24. december 2010
I familiens skød....
Ovenpå en december der ikke helt udartede sig som ventet, er det nu skønt at slappe af i Aalborg. Jeg havde ellers alle de bedste intentioner om at være totalt overskudsagtig; julebag og konfekt i rigelige mængder, julepynt og masser af inspirerende blogindlæg. Men nogle gange kommer livet altså bare lidt bag på én... Så selvom jeg var ret cool og afklaret omkring min fyring, har jeg alligevel brugt lidt for meget energi på at bakse med kedelige og alvorlige ting der bla. involverer en advokat. Jeg håber det hele snarest bliver løst på allerbedste vis - så der igen er overskud til alle de ting, der gør mig glad!
Helt uproduktiv har jeg dog ikke været. Jeg satte mig for at lave hjemmelavede julegaver til min familie, og det har jeg fået gjort. Jeg har faktisk, hvis jeg nu selv skal sige det, været overordentlig flittig med hæklenålen - så håber gaverne bringer glæde. Jeg viser dem frem en af de næste par dage.
Indtil da; rigtig glædelig jul til alle I, jeg har været så heldig at møde herinde og i den virkelige verden i det sidste halve års tid. Det har simpelthen været fantastisk!
onsdag den 8. december 2010
mandag den 6. december 2010
Om at blive fyret - og få det bedste ud af det!
Har ikke været helt tilfreds med min blog-indsats siden jeg kom hjem fra Vietnam. Egentlig lidt træls, for mit hoved er jo ved at flyde over af igangværende og fremtidige projekter jeg har lyst til at dele! Jeg har bare været så træt siden jeg landede, hvilket jeg tilskriver den meget bratte overgang fra 25 grader til sne og mørke.
Oven i det fik jeg at vide i mandags, at min stilling skulle nedlægges pg.a. besparelser. Det var noget jeg bare på ingen måde havde set komme - og derfor skulle der lige sluges et par kameler! Men efter at have reflekteret på det bestemte jeg mig for at se det fra den positive side. Helt ærligt, måske var det her det spark jeg havde brug for. For nu er alting jo åbent. Måske skal jeg lave noget helt andet? Måske skal jeg flytte til København? Hvad jeg skal være når jeg bliver stor ved jeg endnu ikke, men jeg er ganske fortrøstningsfuld på mine vegne. Forhåbentlig bliver jeg fritstillet først i det nye år, og så er der ro til at finde ud af hvad jeg skal bedrive min tid med. Og måske færdiggøre det broderi jeg startede på i sidste weekend.....
Lige nu skal jeg ud at spise med hende her - håber hun har lige så meget lyst til sushi som jeg!

Abonner på:
Opslag (Atom)