Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

fredag den 24. december 2010

I familiens skød....

Ovenpå en december der ikke helt udartede sig som ventet, er det nu skønt at slappe af i Aalborg. Jeg havde ellers alle de bedste intentioner om at være totalt overskudsagtig; julebag og konfekt i rigelige mængder, julepynt og masser af inspirerende blogindlæg. Men nogle gange kommer livet altså bare lidt bag på én... Så selvom jeg var ret cool og afklaret omkring min fyring, har jeg alligevel brugt lidt for meget energi på at bakse med kedelige og alvorlige ting der bla. involverer en advokat. Jeg håber det hele snarest bliver løst på allerbedste vis - så der igen er overskud til alle de ting, der gør mig glad!

Helt uproduktiv har jeg dog ikke været. Jeg satte mig for at lave hjemmelavede julegaver til min familie, og det har jeg fået gjort. Jeg har faktisk, hvis jeg nu selv skal sige det, været overordentlig flittig med hæklenålen - så håber gaverne bringer glæde. Jeg viser dem frem en af de næste par dage.

Indtil da; rigtig glædelig jul til alle I, jeg har været så heldig at møde herinde og i den virkelige verden i det sidste halve års tid. Det har simpelthen været fantastisk!