søndag den 25. juli 2010

Tilbagevenden til de gamle dyder....

"Camilla: Du bliver afsat den dag, de gamle dyder igen kommer på mode!". Det var ordene fra en af mine gode venner for nylig - som en kommentar til nedenstående billede. Naturligvis mente han, at jeg var lige en tand for husmoragtig af en singlepige at være. Reflekterede naturligvis en del over det efterfølgende - og kom frem til, at jeg faktisk ikke synes, han har ret. For de gamle dyder er jo kommet på mode! I de sidste par måneder har jeg læst en masse blogs og fundet ud af, at jeg langt fra er den eneste, der synes, det er fantastisk at udrette noget med sine hænder. Jeg er vild med alt der lugter af æstetik, og er der noget, man selv kan lave - jamen så er jeg klar! Kort sagt tror jeg på, at livet bare bliver en tand mere festligt, hvis det er fyldt med farver og kontraster!
Med denne her blog håber jeg på at kunne inspirere nogle af jer, der allerede så rigeligt har inspireret mig til at blive endnu mere kreativ :)

6 kommentarer:

  1. Hej Camilla

    Velkommen i Blogland. Hvor dejligt med en ny, skøn og meget æstetisk blog. Jeg så din kommentar hos mig og måtte straks kigge ind.

    Lige en kommentar til ovenstående: Det lyder ikke godt, at du skal "afsættes". Og i øvrigt har håndarbejde, unikke produkter, håndlavet design og andre ting i samme boldgade vel aldrig været mere moderne, end det er nu. Din ven er tydeligvis en mand, der ikke har forstand på den slags - synd for ham - men jeg vil i hvert fald ønske dig en god rejse ud i det kreative landskab, som er beboet af mange skønne DIY-alfer og dejlige damer, der er villige til at øse af deres ideer og overskud.

    Og så lige en sidste ting: Frem med "Faste læsere-tilmeldings-rubrikken" på din side, så nye læsere kan melde sig til:)

    Kærlig hilsen Puk

    SvarSlet
  2. skønne puder, jeg holder også meget af at lave tingene selv. hilsen annette

    SvarSlet
  3. Hvor er de puder bare fede - og ja den slags dyder er klart på mode!
    Hvordan laver du de runde puder?

    SvarSlet
  4. Annette: Tusind tak for komplimenten :)

    Pernille-Frederikke: Mine runde puder består af 16 ens lagkagestykker. Rent praktisk har jeg lavet skabelonen til de her stykker med en vikelmåler (360 gr/16 = 22,5 gr) - er lidt matematiknørd, erkendt! Radius kommer lidt an på hvilken str. man kan få runde puder i - tror at Stof og Stil har dem i ø45. Så er det bare om at sy sammen. Jeg starter altid indefra, og det er lidt af et præcisionsarbejde at få dem til at blive pæne i midten. Noget af det kan dog reddes med en knap i midten - så det har jeg altid :) Held og lykke med projektet ;)

    SvarSlet
  5. jeg er først lige blevet fast læser, men må lige rose dig for en fantastisk blog. skønne skønne farver. Jeg glæder mig til at følge dig.

    SvarSlet
  6. Hej Ingeborg
    Tusind tak for dine kommentarer - dejligt at du har lyst til at foelge med :)

    SvarSlet