tirsdag den 24. august 2010

Når man nu endnu ikke har børn selv...

- er det fantastisk at kende nogle små tøser, der elsker hjemmesyede prinsesse-nederdele :)

En nederdel til Ida lavet af rødternet stof fra en Pompdelux-kjole, som gik i stykker på legepladsen. Pyntet med prikket og blomstret stof fra Stof & Stil.




















Og en lilla sag til lillesøster Marie lavet af Karens fantastiske vintage-inspirerede stof - også fra Stof & Stil.

mandag den 23. august 2010

Om et par måneder er jeg her....

De her dage med deprimerende vådt og mørkt vejr giver næring til drømme om at være på den anden side af kloden. Og hvor dejligt er det ikke at tænke på, at man rent faktisk sidder i Hanoi om to måneder? Tog i foråret den beslutning, at jeg ville rive en måned ud af kalenderen for at komme ud og opleve verden (eller i hvert fald en lille del af den). Så midt i oktober tager jeg til Hanoi for at undervise små vietnamesiske børn i engelsk. Får en ordentlig dosis kultur, for skal bo privat hos en vietnamesisk familie under hele opholdet. Kender flere der har været der og hører, at det skulle være et helt fantastisk land. Behøver jeg at sige, at mine forventninger er HELT VILDT store? ;)











søndag den 15. august 2010

Xenoglossy

Bliver lige nødt til at komme med en anbefaling! Var i eftermiddags på Aros til omvisning på den nye udstilling af Julie Nord. Det er et helt specielt univers fyldt med symbolik, magi og mystik - og helt fantastiske tegninger og akvareller. Læg endelig vejen forbi hvis I er i nærheden.



















Billede fra www.aros.dk

lørdag den 14. august 2010

Ude godt, hjemme bedst....

Er der noget bedre end en veninde der lige vidste, at man stod og manglede et hjemmebroderet navneskilt til sin dør?
Go' weekend :)



torsdag den 12. august 2010

Har endelig knækket koden - tror jeg....

I går aftes var jeg på hæklekursus hos Karen - og bliver nødt til at sige; er egentlig lidt stolt af mine frembringelser! Et stk. armbånd (som faktisk er så præsentabelt, at jeg kan gå med det ;) + en halv paddehat. Halløj - det er jo faktisk ikke rocket science!
Tusind tak til Karen og hendes mor for super undervisning, hygge og hjemmebagte boller.


tirsdag den 3. august 2010

Ciao Bella!

Denne her lille skønhed blev familien forøget med i dag. En lille krudtugle på tolv uger med navnet Bella, som nu bor hos mine forældre. Øv at man kun har en lille lejlighed i Århus C uden have...