søndag den 28. november 2010

Jul på Nørrebro

Tilbage i Århus efter en skøn weekend i København i godt selskab. Var på broderikursus hos Karen Marie i går, og det var super inspirerende - og hyggeligt, ikke mindst. Mine kreative udfoldelser herfra følger en af de nærmeste dage.
I mellemtiden følger lige et par julebilleder fra Nørrebro. Er det ikke fantastisk at der er hængt glaskugler på juletræerne i gaden?



fredag den 26. november 2010

På vej....

... til en fabelagtig weekend i København! Programmet står på sladder, rødvin i rigelige mængder og et broderikursus sammen med bedsteveninden hos Karen Marie. Har store forventninger :)

Mine nye room mates

Blandt de der kender mig, kommer det nok ikke som nogen stor overraskelse, at jeg har en forkærlighed for kitsch. De her to små fætre fangede min interesse i Hanoi i vrimlen af vietnamhatte og de virkelig tacky Ho Chi Minh souvenirs. Faktisk synes jeg det er lidt af et scoop: De synger og bevæger sig når de hører en lyd, "grenen" kan bruges til opbevaring af blyanter og så er der en lille skuffe nederst til klips. Det er da gennemtænkt design, hvis man spørger mig ;)

torsdag den 25. november 2010

Julelækkerier

Indrømmet, det har ikke været helt nemt at skifte solskin og 25 grader i Vietnam ud med nisselandskabet herhjemme. Forstå mig ret; er egentlig vild med sne, kunne bare godt have tænkt mig en lidt mere blød overgang ;) Det gode er ved det hele er, at man kan hygge indendøre i sin hule med ting, man ikke kan undgå at blive i godt humør af. F.eks. kaninen med den gode smag i halstørklæder eller det lækre juletræ i filt. Begge lavet af Puk som havde det med på julemarkedet i søndags.

søndag den 21. november 2010

En af de dér weekender....

Kender I den der følelse man har efter en helt igennem fantastisk weekend? Jeg har lige haft en...
Fredag aften til koncert med The Rumour Said Fire på Voxhall. Tredje gang jeg har hørt dem live i år, og de skuffer aldrig!
Lette tømmermænd lørdag formiddag, men lækker frokost med god veninde her - og straks så alting lysere ud. Sigfreds kaffebar i boghandlen i Ryesgade. Byens bedste café au lait. Og bagværk. Senere på dagen barselsbesøg hos god veninde. Masser af catching up efter min måned i Vietnam. Lækker baby.
Søndag til julemarked i Pakhus 16 i Odense. På tur med Karen og Julia. Mødte bl.a. Puk, Gaia, Lis, Christina og Helle. Det var SÅ hyggeligt! Investerede i et par fine ting, som jeg viser frem en af de nærmeste dage.
Foruden juletræet og kaninen med halstørklædet lå misteltenen herunder i min taske da jeg kom hjem. Nu mangler jeg bare en mand.... ;)

mandag den 15. november 2010

Og vinderen er....

Hjemme i DK igen - og tid til at finde den heldige vinder af min rejse-give away. Endnu rimelig grøn i blogverdenen må jeg først lige sige, at jeg er imponeret over alle I, der havde lyst til at være med. Fedt!

Listen med lodder blev på 170. Genererede et tal via random.org og tadaaah: Vinderen blev Christina Rappedikke som skrev "ja sgu om jeg gerne vil vinde denne her fine taske.. jeg kommer til at mangle en pusletaske til foråret.. og så skal det da være denne her! Jeg er med på 3 lodder og håber på at nissen er med mig denne gang... Kærligst fra C"

Kære Christina, håber du bliver glad for tasken. Synes selv den er ret fin (og har da også heldigvis købt en magen til til mig selv :)

lørdag den 13. november 2010

Farvel Vietnam

Staaet op foer alle andre i huset - blev endnu en gang vaekket ved sekstiden af naboens hane! Kan stadig ikke helt forstaa at det i dag er min sidste dag her i Hanoi. Jeg har haft sindssygt mange sjove, hyggelige og helt fantastiske oplevelser her, og ved i skrivende stund ikke om jeg helt er parat til at komme hjem til hundredevis af ulaeste mails, en femdages arbejdsuge og koldt vejr! Men glaeder mig naturligvis ogsaa meget til at se mine venner og min dejlige familie. 

Har ikke lavet indlaeg den sidste uge, da jeg var saa uheldig at faa stjaalet mit kamera i Sa Pa, suk! Lige et oejeblik var jeg en smule traet af det hele og led pludselig lidt af hjemve (som dog heldigvis hurtigt fortog sig). Jeg havde til alt held gemt billederne fra de foerste to uger paa en harddisk, saa det var kun en uges fotos, jeg mistede. Var dog mest ked af ikke at kunne tage billeder fra den helt fantastiske tur jeg var paa paa andendagen af mit besoeg. Jeg var alene afsted, og var saa priviligeret at have min helt egen guide som tog mig med paa en tur vaek fra turistruterne og gennem smaa landsbyer med vildsvin, vandboefler, smaa boern uden bukser og gamle damer med blaa indigofarvede haender. Det var meget autentisk og helt unikt. Er saedvanligvis ikke den stoerste naturelsker, men det her slog altsaa lidt benene vaek under mig.

Jeg vil til at pakke. Har koebt en ekstra taske til alle de fantastiske ting, jeg har shoppet herude (haaber det ikke bliver for dyrt i lufthavnen...). Ses derhjemme :)

P.S.: Er sindssygt glad for at se hvor mange der har haft lyst til at deltage i min give away. Er der flere der vil vaere med paa falderebet, kan det stadig naaes. Jeg traekker vinderen paa mandag ;)

torsdag den 4. november 2010

I zoo

Det er ingen hemmelighed at Hanoi er en utroligt groen by med masser af aandehuller. I soendags var jeg forbi zoo, som er placeret i helt fantastiske omgivelser ned til en af soerne. Entreen var ca. halvanden dollar, og selve parken kan vel naermest betegnes som en mellemting mellem et gammeldags tivoli og en zoo, hvilket paa en gang var hyggeligt, kitsch og en lille smule enerverende! Bekymrer man sig om dyrevelfaerd skal man overveje hvorvidt et besoeg er noedvendigt - tanker omkring luft, plads, groenne og naturtro omgivelser til dyrene er endnu ikke helt slaaet igennnem her!



onsdag den 3. november 2010

Hverdagsbilleder

Mens jeg, som aabenbart alle vietnameserne, har fanget mig en forkoelelse (pga. kolde temperaturer paa helt ned til 20 grader) kommer her lige et par stemningsbilleder. (Haaber to dages retreat i Sa Pa hjaelper paa mit helbred :)