torsdag den 3. februar 2011

Om oprydning

- i alle bunkerne i lejligheden, men egentlig også rent mentalt.

Kender I ikke det der med at man, når først der bliver taget hul på at få ryddet op i alt det, man har gået og samlet sammen i årevis, nærmest ikke kan stoppe før der hele er gået igennem? Hos mig startede det med intentionen om at få ryddet op på min hems - og før jeg fik set mig om har jeg nu planlagt en større omstrukturering af min lillebitte rede. Bevæbnet med masser af kasser fra IKEA og en Dymopræger har jeg virkelig fået sat i system. Og jeg kan faktisk mærke, at det har en eller anden terapeutisk virkning, en slags ro om man vil. Jeg står ved en skillevej, og er klar til at starte på en frisk. Det bliver så skønt (når det er overstået, naturligvis). For lige pt. er jeg midt i det der stadie, hvor alting er slæbt ud - men endnu ikke helt har fundet deres rette plads.

Jeg bliver heller ikke helt færdig i weekenden, for jeg er på vej til noget, der er sjovere. Har lovet at hjælpe veninde med at sælge hendes pusletasker, og som noget nyt også ventetøj, på CPH Kids fredag og lørdag i TAP1. Jeg har været med før, og det er hårdt, men også vildt hyggeligt. Har spenderet nogle år i tøjbranchen, og her kom jeg til den konklusion at jeg, i mange henseender, nok var lidt for meget nordjyde til at kindkysse og bruge uger på at vælge de helt rigtige messe-outfits. Men på børnemesserne er det lissom lidt mere afslappet. Der er en lidt anderledes stemning - og det passer mig fint.

Hvis det lykkes mig at tage nogle fede billeder af alle de lækre ting, rapporterer jeg i løbet af weekenden. Og ellers tager jeg også gerne imod nye og gode salgsargumenter idet jeg jo selv endnu ikke har fået børn :)

5 kommentarer:

  1. Det lyder som et par hyggelige dage du går imod.
    Jeg vil bruge et par dage på Formland, det glæder jeg mig også VILDT til.

    Dejlig at komme "lidt ud" for at blive inspireret :-)

    SvarSlet
  2. Nej, det kender jeg desværre slet ikke.

    Min typiske oprydning stopper når jeg får fingrene i ting nr. 5 eller senest nr. 10. Så er jeg i gang med noget helt andet med den ting.
    Derfor er der enormt rodet i mit syrum............ for jeg kan jo aldrig få ryddet op.

    Og jeg er langt på den anden side af kreativt rod.

    Glædelig torsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
  3. ja kender det godt - og tror også man har godt af at få smidt og givet væk - det er som om det giver mere overskud - go' weekend

    SvarSlet
  4. Det er altid dejligt at få ryddet op, sikke fint det ser ud :O)
    Er det en go dymo?
    Hvor har du købt den henne?

    SvarSlet
  5. Tante Pap: Har købt Dymoen her: http://www.techmaster.dk/dymo-manuelle-prægemaskiner-c-626_27_781.html?osCsid=416ce985bf5c47af27c6fe673059cec3
    Billig og fungerer super!
    KH Camilla

    SvarSlet