mandag den 26. december 2011

Lækre sager

Har nydt nogle skønne og afslappende dage i Nordjylland. Jeg har koblet helt af - og det har været tiltrængt! Om lidt vender jeg snuden sydpå for et par dage. Har heldigvis fri fra mit arbejde nr. 2 i mellem jul og nytår, men der er et par praktiske ting, der skal ordnes i butikken, og jeg glæder mig til at kunne gøre det i ro og mag inden hverdagen vender tilbage - alt for hurtigt!

Selvom vi i min familie næsten er stået af gaveræset, endte december alligevel med at blive en stressende affære. Må nok indrømme at jeg gang på gang har lidt for høje forventninger til min formåen op til jul. Ville virkelig gerne have fået skrevet julekort, bagt lidt mere, have lidt mere tid til at lave de helt rigtige julegaver, være lidt mere sammen med de mennesker, jeg holder allermest af.... Men ja, det er en svær kabale at få til at gå op. Måske skal man bare sætte barren lidt lavere og glæde sig over at man f.eks. har så meget at lave i sin forretning, at man ikke når at få pyntet op til jul derhjemme? Jeg tror det...

En af de dejlige gaver, jeg åbnede juleaften var fra Puk. En super skønt lille net og matchende notesbog. Hjemmelavet i fint, fint stof og med håndbroderede ræve. Passer perfekt til et lille hækleprojekt - og til at nedfælde masser af ideer og fremtidsplaner. Tusind, tusind tak :)

3 kommentarer: