Lige et enkelt livstegn fra mig inden jeg pakker mine ting sammen for at tage til København på messe de næste fire dage. Det er jo både spændende og hyggeligt at være med til, men lige nu gad jeg altså godt være i Århus i weekenden. For Puk kommer - og hende gad jeg godt lege med! Eller lege og lege... Det er lige dele business og pleasure :)
Den årvågne læser vil måske sætte spørgsmålstegn ved fremskridtet i vores forretning. Nu er det jo en måned siden vi skrev om det - og stadig har vi ingen varer på hylderne. Men altså, det kommer - og vi lander flere og flere bolde hver dag. Det er jo seriøse sager, vi har gang i. Og forhåbentlig kan vi snart løfte lidt mere af sløret for hvad I kan forvente.
I mellemtiden kan jeg kun opfordre til at kigge forbi Puks blog - måske inviterer hun på en kop kaffe i løbet af weekenden ;)
Nu vil jeg have pakket. De af jer der er i nærheden af CPHkids i TAP1 i weekenden er mere end velkomne til at kigge forbi. Jeg hjælper til med at sælge byStroom.
Ej hvor er det bare nogle lækre hæklede firkanter. Jeg glæder mig meget til at se jeres projekt gå i luften for alvor!
SvarSletbyStroom er bare exceptionelt lækkert - jeg er stor fan af deres mutti-tøj :)
SvarSletHvor er det fint. Sådan gad jeg godt kunne hækle.
SvarSlet